Grendel

Et udyr tyndt forklædt i menneskets form

Fra hvilken turses liv sprang denne orm?

Hvad er det, der overfor mig står?

Klædt i tand og klo og med filted' hår

Så høj som en eg, så usselt hugget ud

Intet hærdet blad kunne bryde hands pansred' hud



Hud som den af lindorms grå skællet brynje

Folkets hadske fjende

Fra hans slummer vækket af vores lystig' lag

Mord og død lagde han for dag



Grendel!



Han flænged' mine frænder med hans strimed' næve

For hands vrede kunn' man sig ej bjærge

Ar gik før kvalen døvedes



Han trak sig til mosen, med hans stygge rov

Mætted' sig på blod og skrog

Frelse må vel komme fra en fremmed kyst

Før grendel slår hans sidste høst



Grendel du nævnes, nattens dødfødt skabning

Bragt på en slet vind, bragt på sorten ving'

Snart skal du dræbes af en kamp-klædt konning

Læng' skal vi synge om Grendels halshugning